A view into the office of Digital Revisor

FAQ om iXBRL-årsrapporten

Den 4. november får selskabernes årsrapport et nyt design i Reportabilitys værktøj som følge af iXBRL-lovkravet.

iXBRL (Inline XBRL) er et nyt digitalt format til årsrapporter, som kombinerer det bedste fra to verdener:
- XBRL: Strukturerede data, der kan læses af maskiner
- HTML: Flot og interaktiv visning, som kan læses af mennesker
Kort fortalt bliver årsrapporten nu en ”mini-hjemmeside” i stedet for en PDF. Det gør det muligt at validere, navigere og præsentere regnskaber på en helt ny måde.

Læs blogindlæg om det nye format og valg af værktøj >

Fra regnskabsåret 2025 kræver Erhvervsstyrelsen, at årsrapporter skal indberettes i iXBRL-format.
Ændringen kommer altså fra myndighederne – vores opgave er at sikre, at du fortsat overholder loven og samtidig kan levere professionelle og pæne rapporter til dine kunder.

Årsrapporten åbnes nu som et link i browseren – ikke som en PDF.
Du kan dog stadig printe en PDF-version, der ligner den gamle.

Nyt i designet:
- Klikbare menuer og indholdsfortegnelser
- Mulighed for at indsætte billeder
- Engelsk version med ét klik

Kort sagt: Den 4. november bliver årsrapporten pænere, smartere og mere interaktiv i Reportabilitys værktøj.

Der er mange fordele – både tekniske og visuelle:
- Færre fejl: Én samlet fil betyder mindre risiko for forskelle mellem PDF og XBRL.
- Højere datakvalitet: Rapporten kan valideres automatisk, mens du arbejder.
- Interaktiv og klikbar: Du kan navigere rundt som på en hjemmeside.
- Visuelt flottere: Flere designmuligheder, billeder, farver og brandtilpasning.
- Lettere at analysere: Tallene kan trækkes direkte ind i regneark og BI-værktøjer.
- Fuld gennemsigtighed: Regnskaber bliver nemmere at sammenligne og forstå.

Hos os er iXBRL ikke en tilføjelse – det er indbygget fra starten. Vores værktøj er bygget direkte på XBRL-teknologien og lever derfor automatisk op til Erhvervsstyrelsens krav til 2025-rapporterne.

Du får:
- Direkte redigering i teksten (fx regnskabspraksis og ledelsesberetning)
- Interaktiv navigation uden at scrolle
- Åbning og lukning af afsnit og ”mouse-overs”
- Automatisk flersproget version
- Nyt moderne design

iXBRL ændrer ikke dit faglige arbejde, men slutproduktet og måden du afleverer årsrapporten til kunden på.

Den nye løsning giver mulighed for:
- Nye visuelle muligheder for tilpasning i rapporterne.
- Vælg farver, skrifttyper og logo i overensstemmelse med dit brand – én gang, for alle regnskaber. Design-muligheder der før var forbeholdt klasse D regnskaber, er pludseligt muligt i et klasse A og B regnskab.
- Ændringer rettes dynamisk i udkastet – der er ikke længere behov for fremsending af talløse udkast eller holde styr på, hvilken version man kigger på
- Online og digitalt udkast og regnskab betyder endnu større mulighed for at holde regnskabsmødet online, og når det passer alle parter
- Vores smarte tjekliste, indbyggede online underskrift og nemme indsendelse til Erhvervsstyrelsen er stadig den samme, som I kender

Tilmeld dig webinaret om den nye årsrapport den 7. november

Elektronisk underskrift er fortsat bygget ind i vores system. Der er dog lige nu en teknisk begrænsning fra leverandørerne af disse elektroniske underskrifter, der gør, at iXBRL’en bliver konverteret til en PDF for at blive underskrevet i overensstemmelse med lovgivningen herom.

iXBRL-formatet er kommet for at blive. Du vil dog kunne vælge en iXBRL-version, som i større grad ligger sig op ad det gamle PDF-format, hvis du eller dine kunder foretrækker noget mere velkendt. Denne version kan i vores system tilvælges pr. regnskab eller for alle dine regnskaber.

Alle 2025-regnskaber indberettes allerede i iXBRL-formatet, men det nye layout og visuelle udtryk lanceres den 4. november.

Har du ikke fået svar på dit spørgsmål? Send os en besked i chatten.