Salg og marketing

Marketingpraktikant

Vil du prøve kræfter med digital marketing i en softwarevirksomhed i vækst? Så er det måske dig, vi leder efter.
Publiceret
October 15, 2026
Frist
November 1, 2026

Vil du prøve kræfter med digital marketing i en softwarevirksomhed i vækst? Og være med til at få et nyt navn og brand ud at leve hos danske virksomhedsejere og regnskabsfolk? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en marketingpraktikant med opstart i januar 2027, som har lyst til at få fingrene i alt fra content og kampagner til SEO, video og performance.

Hvem er vi?

Reportability er en dansk softwarevirksomhed, der udvikler digitale værktøjer til blandt andet årsrapporter og skatteberegning. Vores løsninger bruges af boligudlejere, virksomhedsejere, bogholdere og revisorer.

Vi har for nylig skiftet navn fra Digital Revisor til Reportability og lanceret et nyt brand. Nu skal det for alvor ud at leve, både hos vores eksisterende brugere og nye målgrupper. Og det bliver du en del af.

Hos os er der kort fra idé til handling, og marketing arbejder tæt sammen med resten af forretningen. Derfor får du også mulighed for at sætte dine egne idéer og kompetencer i spil.

Vi er 18 kollegaer og en god blanding af revisorer, regnskabsfolk, udviklere, kommunikationsfolk og studentermedhjælpere.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Du bliver en del af marketingteamet fra start og kommer til at arbejde med både idéudvikling, produktion, eksekvering og opfølgning.

Dine opgaver kan blandt andet være:

• Udvikling og produktion af content til Facebook, Instagram og LinkedIn

• Idéer og kreativer til kampagner og annoncer

• Tekst og indhold til hjemmeside og landingssider

• SEO/GEO og optimering af eksisterende indhold

• Video, billeder og andet visuelt content

• Monitorering og tracking af marketingperformance

• Løbende marketingopgaver og små projekter, der dukker op undervejs

Vi tilpasser selvfølgelig opgaverne efter dine interesser og det, du gerne vil blive bedre til.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du læser en relevant uddannelse inden for marketing eller kommunikation og skal i praktik som en del af din uddannelse fra januar 2027.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd.

Det vigtigste er, at du:

• er nysgerrig på digital marketing og kommunikation

• har lyst til selv at få fingrene ned i opgaverne

• kan lide at skrive og tænke kreativt

• har blik for godt content og visuel kommunikation

• tager initiativ og tør byde ind med dine egne idéer

Har du allerede erfaring med fx Canva, video, sociale medier eller SEO, er det et plus – men ikke et krav.

Hvad får du hos os?

Hos os får du ikke et praktiksemester på sidelinjen. Du bliver en del af teamet og får mulighed for at arbejde med opgaver, der rent faktisk bliver brugt.

Du får blandt andet:

• Mulighed for at prøve flere forskellige marketingdiscipliner af

• Tre nære kollegaer med solid erfaring inden for marketing og salg

• En fast kontaktperson og løbende faglig sparring

• Ansvar for egne opgaver og mulighed for at se dine idéer komme ud at leve

• Indblik i marketing i en softwarevirksomhed i vækst

• En praktikplads på vores kontor i Åbyhøj, Aarhus

Og så bliver du selvfølgelig også en del af det sociale. Vi kan godt lide at lave ting sammen – både på og uden for kontoret, og derudover sørger vi for god frokost, snacks, kolde drikke og kaffe til arbejdsdagen.

Læs mere om Reportability og teamet her >

Lyder det som noget for dig?

Send os din ansøgning og fortæl lidt om dig selv, hvorfor du har lyst til at komme i praktik hos Reportability, og hvad du især gerne vil prøve kræfter med. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Didde Jensen, marketingkoordinator på +45 31 23 46 41 eller dije@reportability.dk. Vi holder samtaler løbende.

Det praktiske

Praktikstart: Januar 2027

Lokation: Åbyhøj, Aarhus

Praktikperiode: 3-6 måneder