Indholdsfortegnelse

Forskudsopgørelsen 2026 – hvordan påvirkes mit private skattekort?

Når forskudsopgørelsen for 2026 åbner i november, er det især vigtigt for dig som boligudlejer eller forældrekøber at tjekke, om dine oplysninger stadig passer. En ændring i indkomst eller udlejning kan påvirke både dit skattekort og dit personlige fradrag.

Hvis der sker store forandringer, særligt i indkomst eller fradrag (det kan være du er flyttet, og dit kørselsfradrag fx har ændret sig), er det en rigtig god idé, at få det angivet i din forskudsopgørelse så hurtigt som muligt. Ellers risikerer du pludselig at skulle betale et større beløb tilbage i skat.

Det kan selvfølgelig også være, at du i stedet får penge tilbage. Det har de fleste intet imod.

Justér forskudsopgørelsen og undgå overraskelser

Hvis du er ny boligudlejer, eller der er sket ændringer i din udlejning eller lån, er der god grund til at lave et så præcist som muligt skøn over, hvad du kommer til at tjene på det. Hvis ikke du får justeret din forskudsopgørelse for 2026, vil du, når skatteåret skal gøres op, have haft en større indtægt end forventet, og den indtægt skal du selvfølgelig betale skat af = skattesmæk.

Skat åbner forskudsopgørelsen midt november, men det er en god idé at tilpasse løbende ved ændringer.

Boligudlejning og skat

Det med skat, fradrag, skatteordninger, forskudsopgørelser og oplysningsskemaer kan være lidt af en jungle.

Skat har tre muligheder for at opkræve skatten af et overskud på boligudlejning:

  • Ved at sænke det personlige fradrag
  • Ved at hæve din skatteprocent
  • Ved at lave aconto opkrævninger.

De vil altid starte med at sænke fradraget, og det er netop spørgsmålet om fradraget, der kan overraske nye boligudlejere, da det kan hapse en god del af overskuddet. Oplever du at boligudlejningen giver underskud et år, får du fradrag heraf i din personlige indkomst.

Hvordan opkræves skat normalt?

Skat opkræves løbende ved brug af dit skattekort. Din arbejdsgiver udbetaler hver måned løn til dig, og her bliver dit skattekort brugt. Jo højere fradrag og jo lavere skattepct, jo mindre betaler du i skat. Jo lavere fradrag og jo højere skatte pct, jo mere betaler du i skat.

Hvordan betaler jeg skat af min boligudlejning?

Skat.dk ændrer du din forskudsopgørelse for 2026, hvilket giver dig et nyt skattekort. Din forskudsopgørelse er et slags skattemæssigt budget, som viser, hvad Skat forventer, du tjener og har af fradrag i det kommende år, men for at betale korrekt skat, kræver det at du løbende opdaterer, som der sker ændringer i din indtægt og udlejning.

Regner du med at få overskud på din boligudlejning, vil dit skattekort ændres, så dit fradrag bliver mindre og din skatteprocent højere. Nu betaler du skat efter en ny sats, hver gang du får løn hos din arbejdsgiver. Sker der ændringer i dit lån eller rente, skal du også ændre det.

Hvornår opkræves skatten?

Dit nye skattekort, inklusive ændringer fra din boligudlejning, bliver automatisk brugt af din arbejdsgiver. På den måde betaler du hver måned skat af din boligudlejning, så snart du ændrer forskudsopgørelsen. Jo tidligere på året du får ændret det, jo mindre vil forandringen være hver måned.

Når året er omme, skal du have beregnet de faktiske tal og udfylde oplysningsskemaet (selvangivelsen). Hvis du har betalt for meget i skat gennem året (hvis dit fradrag var sat mere ned, end det havde været nødvendigt) får du selvfølgelig dine penge tilbage i skat.

Hvad kan overraske?

Mange boligudlejere bliver overraskede over, at deres personlige fradrag pludselig bliver lavere, når de udfylder forskudsopgørelsen. Var det ikke meningen, at der skulle blive et lille overskud? At man skulle opleve at få flere penge mellem hænderne? Nu ser det på lønsedlen ud som om, der bliver færre!

Hvis det ender med at se ud som om du får et overskud på din boligudlejning, og du ændrer din forskudsopgørelse, vil Skat altså automatisk sørge for at dit personlige fradrag bliver lidt mindre, så du på den måde betaler skatten af overskuddet løbende gennem året og ikke får en regning, når året er omme.

Så lønsedlen siger et lidt lavere beløb end vanligt, men derudover kommer selvfølgelig lejeindtægten, der gerne skulle udligne eller give dig et overskud.

Omvendt vil et år med et forventet underskud på din boligudlejning give dig et lidt højere fradrag. Det kan føles godt, lige når man ser det, men betyder jo, at din forretning giver underskud.

Hjælp til forskudsopgørelse og oplysningsskema

For at sikre, at du ikke betaler for meget i Skat, er det vigtigt at have styr på både indtægterne og udgifterne. Så når du laver din forskudsopgørelse, må du altså gætte på begge dele. Det kan være lidt svært, hvis det er første år, men du kan få hjælp til det, bl.a. ved at bruge Reportability, der hjælper dig på vej med relevante spørgsmål og beregninger.

Du kan altid prøve vores værktøj gratis og se, hvor nemt du kan få styr på forskudsopgørelsen og oplysningsskemaet. Opstår der spørgsmål undervejs, sidder vi klar i chatten til at hjælpe dig hurtigt og sikkert videre.

Download

Seneste blogindlæg

ESG vender tilbage som et kreditkrav

ESG er for alvor kommet tilbage på dagsordenen. Først troede vi, at OMNIBUS tog gassen af ballonen, men vedtagelsen af lov L193 B sætter skub i ESG-rapporteringen for SMV’er igen.

Læs mere

Digital Revisor bliver til Reportability og fortsætter vækstrejsen

Navnet Digital Revisor er ikke længere dækkende for Aarhus-virksomhedens softwareløsninger og fra den 1. oktober skal brugerne i stedet google Reportability.

Læs mere

iXBRL – starten på noget større

iXBRL-årsrapporten er landet. Men hvordan er vi kommet hertil, og hvilken betydning får det for dit valg af værktøjer?

Læs mere